Her er de danske stemmer i ‘Bakkekøbing – fuld gas’

Den klassiske trio fra Bakkekøbing vender tilbage den 12. marts. Her er stemmerne i den danske dubbing.
Bakkekøbing, fuld gas
© Nordisk Film

Den klassiske norske figurtrio fra Bakkekøbing vender tilbage i animationsfilmen Bakkekøbing – fuld gas, der får dansk biografpremiere den 12. marts.

Filmen følger de tre opfindsomme – og ikke altid lige heldige – venner Reodor, Ludvig og Søren. Deres opfindelser har efterhånden skabt flere problemer end løsninger i den lille landsby Bakkekøbing, og borgmesteren har derfor fået nok. De tre venner får besked på at forlade byen.

© Nordisk Film

Der er dog én chance for at redde både deres ry og deres hjem: det legendariske rally “Paris til Pyramiderne”. Med deres spektakulære racerbil Il Tempo Gigante stiller de til start i et hæsblæsende løb gennem Paris’ gader, over de italienske alper og helt til de glohede egyptiske ørkener.

Undervejs bliver både deres venskab og deres mod sat på prøve – og på et tidspunkt må én af dem endda sætte livet på spil for at redde dagen.

Den danske dubbing er instrueret af Flemming Holm, og rollelisten byder på en lang række velkendte stemmer.

Danske stemmer

Søren – Lars Ranthe
Ludvig – Lasse Lunderskov
Reodor – Claus Bue
Ellen Busk – Søs Egelind
Hagbartsen – Lars Thiesgaard
Lisa – Mette Marckmann
Super X – Sonny Lahey
Oline – Cecilie Stenspil
Fiflingsgård – Henrik Koefoed
Hallgrim – Thomas Mørk
Enkefruen – Ann Hjort

Øvrige stemmer:
Peter Zhelder
Sara Ekander Poulsen
Stephanie Fisker
Vibeke Dueholm

Bakkekøbing – fuld gas får dansk biografpremiere 12. marts.

Se traileren her:

Læs også: