PooKoo-anmeldelse – Charmerende familiefilm mangler modet til at flyve fra reden

Med Swapped forsøger Netflix at markere sig på markedet for animationsfilm - et område, der længe har været domineret af giganter som Disney og Pixar. I samarbejde med Skydance Animation satser streamingtjenesten på farverige universer, store stemmeskuespillere og familievenlige historier, der kan konkurrere med biografernes største animationshits.
swapped anmeldelse banner2
©Skydance Animation

Skydance Animation startede som et animationsstudie under Paramount Pictures tilbage i 2017. Selskabets første udgivelse var filmen ‘Luck’ fra 2021 – en film som fik en blandet og noget stille modtagelse i filmverdenen. PooKoo (originaltitel: Swapped) er animationsstudiets andet forsøg på en spillefilm, som forsøger at ramme nogle af de historie- og følelsesmæssige rutchebaneture, som tidligere Pixar-film ramte.

Filmen har været under produktion i fire år, og blev udgivet på Netflix den 1. maj i hele verdenen, med udvalgte biografvisninger i USA. Filmen er udelukkende med engelsk tale, men kan ses med danske undertekster.

Bytte bytte “kropmand”

I det farverige dyreunivers “The Valley” lever forskellige arter adskilt fra hinanden, og mange af dem ser hinanden som naturlige fjender. Den lille skovskabning Ollie (Michael B. Jordan) vokser op blandt sin egen lyssky art, PooKoos, som kæmper for at overleve i naturen og beskytte deres vigtigste fødekilde. Som barn møder han ved et tilfælde fuglen Ivy, selvom deres arter er naturlige fjender. Et uskyldigt møde udvikler sig til en konflikt, der skaber en eksistentiel krise blandt de små PooKoo’s.

Flere år senere forsøger Ollie stadig at rette op på fortidens problemer. Under en farlig ekspedition støder han igen på Ivy – men ved et mystisk uheld med en magisk plante, sker der noget ingen af dem havde forudset. Ollie havner i Ivys fuglekrop, mens Ivy bliver fanget i Ollies lille pelsdyrskrop. Samtidig opdager de, at kropsbyttet gør det muligt for dem at forstå hinandens sprog, og andre dyrs sprog, for derigennem at opleve verden fra et andet synspunkt.

Det umage par bliver tvunget til at rejse sammen gennem skove, floder, bjergområder og farlige territorier for at finde en måde at bytte deres kroppe tilbage på. Undervejs må de skjule deres sande identiteter over for både venner og fjender, fordi ingen ville tro på deres historie. Samtidig bliver de jagtet af rovdyr og truet af en større konflikt, der risikerer at skabe kaos i hele dalen (The Valley).

Mens Ollie forsøger at lære at flyve og navigere som fugl, må Ivy lære at klare sig på jorden blandt Ollies folk. De bliver gradvist bedre til at samarbejde og bruger deres nye perspektiver til at opdage hemmeligheder om dalens historie og om den magiske kraft, der forårsagede kropsbyttet. Rejsen leder dem tættere på hinanden, men også tættere på en trussel som er langt større end de havde troet.

Klassiske budskaber og flot animation

Det er helt tydeligt, hvad filmens forsøger at fortælle gennem sin eventyrdrevne historie; ved at se verden fra andres perspektiv, kan vi hjælpe hinanden til en bedre verden. Budskabet fejler intet, og man opnår den fornødne empati med karaktererne og deres motiver til at forstå deres bevæggrunde.

Forståelsen opnås via det umage venskab, som vores to hovedkarakterer opnår gennem filmen. Et venskab, som skabes gennem deres fælles ønske om, at blive den de plejede at være. Gennem deres rejse er de begge nødt til at fremvise mod, næstekærlighed og kløgt. Det viser sig dog også, at vores hovedpersons tro på det gode i andre, nok engang skal vise sig at skabe problemer for hele dalen.

PooKoo er uden tvivl flot animeret. Farvepaletten minder om en flot solnedgang, og dyrene har deres egne tydelige designs og individuelle særpræg. Verdenen bærer dog også præg af den klassiske moderne animationsstil, hvor alt virker poleret og uden sin egen identitet – noget som endnu ikke er lykkedes at finde for Skydance Animation. Her kunne man kigge misundeligt mod Kpop Demon Hunters og Den Bestøvlede Kat 2, film som med succes fandt deres egen individuelle stil og udtryk i animationen.

Det danske islæt – Nye og gamle ansigter brillerer

Den danske dubbing-version har, ligesom den amerikanske, valgt at gå efter både prøvede – men også mindre prøvede kræfter. Blandt de mest rutinerede kræfter finder man stemmen til Ulvefar, Peter Zhelder, som må siges at være en institution inden for dansk dubbing. Med sin dybe klang, giver han karakteren præcis den uhygge og varme, som den har brug for.

Ann Hjort portrætterer Ollies mormor og giver seerne introduktionen til baggrundshistorien for fortællingen – noget hun gør glimrende, som altid. Peter Røschke giver også en hånd med i mindre roller, eksempelvis som et humoristisk indslag i form af en gødningsbille.

Hovedrollen indtages af Christopher Læssø, som især siden 2021, har medvirket i den stor del dubbing. Han giver Ollie den håbefulde, livlige, men også naive stemme, som karakteren kræver. En flot præstation, i hvad der må betegnes at være hans største rolle til dato.

Sidst har vi – foruden nogle ganske fine børnepræstationer, samt andre medvirkende – Johanne Milland som den kvindelige hovedrolle, Ivy. Johanne er mest kendt for at spille med i musicals som Askepot, Skønheden og Udyret og Askepot, men hun har efterhånden også opbygget et glimrende dubbing-cv. Med film som Wicked (del 1 og 2), Kung Fu Panda 4 og Fårbrydelsen, er der ingen tvivl om at hun er en dubbing-skuespiller i fremgang. Hun giver Ivy en tyngde, samtidig med en ungdommelig selvsikkerhed – en virkelig god præstation.

Det danske cast gør et glimrende stykke arbejde, og giver et andet udtryk, end det hovedsagelige afroamerikanske cast, i den amerikanske version. Ser man filmen med børn, eller kan man blot lide at se animation på dansk, skal man helt sikkert ikke lade sig snyde af den danske version.

Konklusion

Budskaberne, animationen, musikken og historien fejler ikke noget i PooKoo – samtidig fremfører filmen ikke noget banebrydende inden for sin genre. Den familievenlige toner, blandet med let humor, i en eventyrlig verden er ikke ligefrem noget nyskabende inden for animation. Blandingen af Freaky Friday og Find Nemo formår ikke at finde sin egen plads, men bliver en blanding af andre – bedre film – som vil blive husket i stedet.

Fortællingen er dog underholdende, og tiden går hurgtigt i selskab med dalens dyr. Der er nogle følelsesmæssige scener, som man kan mærke skal ramme på samme måde som i Toy Story, Up, eller Løvernes Konge, men uden den samme tyngde i historieopbygningen eller det musikalske tema.

PooKoo er dog et skridt i den rigtige retning for Skydance Animation og Netflix. Men skal de gøre sig forhåbninger om at byde Disney og Pixar op til dans, er der nødt til at blive taget større chancer – både når det kommer til animationsstil og historie. Men PooKoo er en film som er værd at se, og hele familien skal nok nyde de 90 minutter sammen, hvorefter filmen højst sandynligt går i glemmebogen.

Læs også: