Sukker, krydderier, og en masse søde sager – vender Powerpuff Pigerne tilbage til det store lærred?

Mere end 20 år efter seriens afslutning, skal vi måske vender tilbage til Professor Utoniums superheltepiger i byen Townsville.
the-powerpuff-girls-are-coming-back-on-cartoon-network
©The Cartoon Network

Warner Bros. Pictures Animation satser markant på biograffilm baseret på nogle af selskabets mest ikoniske figurer. Seneste skud på stammen er Powerpuff Pigerne, der efter sigende er under udvikling som en ny animationsfilm – et projekt, der understreger studiets ambition om at gøre animation til en af sine største vækstområder.

Filmen blev omtalt under Annecy International Animation Film Festival i Frankrig. Det skal dog understreges, at filmen ikke er bekræftet af offentlige kilder.

Selvom filmen fortsat befinder sig i den tidlige udviklingsfase og endnu ikke har fået grønt lys til produktion, sender annonceringen et klart signal: Warner Bros. ønsker at genoplive stærke, velkendte franchises med global appel.

Powerpuff Pigerne føjer sig dermed til en voksende animationsportefølje, der også tæller blandt andet The Cat in the Hat, Dynamic Duo, Hello Kitty, Oh, the Places You’ll Go! og flere andre kommende familiefilm.

Stort aftryk af små piger

Da Powerpuff Pigerne havde premiere på Cartoon Network i 1998, blev serien hurtigt en kulturel milepæl. Skabt af Craig McCracken, kombinerede den superhelteaction, absurd humor og hovedpersoner i øjenhøjde med børn, hvilket var usædvanligt for sin tid.

Blomst, Bobbel og Bellis blev forbilleder for en generation af børn og viste, at superhelte ikke behøvede at følge de traditionelle mønstrer, men at også børn kan udrette store ting. Serien udviklede sig til et globalt popkulturelt fænomen med alt fra merchandise og computerspil, til tegneserier og modekollektioner.

Franchisen har siden haft en ujævn historie. Biograffilmen fra 2002 blev ingen kommerciel succes, og et reboot i 2016 samt et planlagt live-action-projekt formåede aldrig at genfinde originalens gennemslagskraft.

Netop derfor bliver den nye animationsfilm interessant: Warner Bros. satser på, at nostalgien kombineret med en moderne animationsstil kan introducere Powerpuff Pigerne for en ny generation, samtidig med at de oprindelige fans lokkes tilbage.

Der blev i 2016 forsøgt med en reboot med en marginalt anderledes animationsstil end originalen

Et stort sats

Den nye film er samtidig et udtryk for en bredere strategi hos Warner Bros. Pictures Animation. Efter flere år, hvor Disney, Pixar og Illumination har domineret animationsmarkedet, investerer Warner Bros. nu massivt i egne franchises og originale fortællinger. Målet er at skabe en stærkere og mere kontinuerlig tilstedeværelse i biograferne med animation som en central del af studiets fremtidige forretning.

Om Powerpuff Pigerne igen kan blive et biograffænomen, er endnu uvist. Men valget af netop Blossom, Bubbles og Buttercup viser, at Warner Bros. tror på værdien af ikoniske animationsfigurer med en stærk kulturel arv – og ser dem som en vigtig brik i studiets største animationssatsning i mange år.

Læs også: