Da ’Toy Story’ fik dansk premiere den 22. marts 1996, var det ikke bare endnu en tegnefilm i biografprogrammet. Det var starten på en ny æra. Med revolutionerende computeranimation, en varm fortælling om jalousi og venskab og ikke mindst en stjernespækket dansk dub, blev filmen et kulturfænomen.

Et digitalt kvantespring i animationshistorien

Det var et resultat af flere års teknologisk og kunstnerisk pionerarbejde hos Pixar, da Toy Story ramte biograferne i USA i slutningen af 1995. Ifølge en teknisk gennemgang fra studiet selv tog produktionen omkring fire år og krævede udvikling af nye softwareværktøjer, nye arbejdsmetoder og et tæt samarbejde med Disney.

Filmen blev skabt ved at kombinere klassiske animationstraditioner med digital modellering, lysarbejde og rendering (den proces, hvor computerens beregninger omsætter de digitale figurer, lys og overflader til de færdige billeder, vi ser på lærredet. 

Historien blev først udviklet gennem storyboards og såkaldte “story reels”, hvor billeder og midlertidige stemmeoptagelser blev sat sammen for at teste tempo og dramaturgi. Først derefter begyndte det omfattende produktionsarbejde med modellering af figurer, animation, lys og teksturer.

Det digitale univers gjorde det muligt at skabe figurer med en hidtil uset tredimensional tilstedeværelse. Samtidig understregede Pixar selv, at teknologien aldrig måtte blive målet i sig selv. Succesen skulle – som instruktør John Lasseter gentagne gange har fremhævet – bero på karakterer og historie.

Pixars baggrund i Lucasfilm og forskningsmiljøet omkring computergrafik spillede en central rolle i filmens tilblivelse. Kortfilm som ’Tin Toy’ (1988) fungerede som eksperimenter, der pegede frem mod en spillefilm om legetøj set fra legetøjets eget perspektiv; en idé, der senere udviklede sig til Toy Story.

Fra skepsis til begejstring: Lars Thiesgaard og den danske dub

I Danmark blev arbejdet med filmen ledet af dialoginstruktør og oversætter Lars Thiesgaard. I en video på sin egen YouTube-kanal fortæller han, hvordan han i første omgang mødte projektet med en vis skepsis.

Computeranimation havde han tidligere oplevet som “stiv” og mindre levende end traditionel tegnefilm. Men ved en tidlig visning i København ændrede indtrykket sig hurtigt. Historien og figurerne var – som han beskriver det i videoen – så varme og vedkommende, at de tekniske forbehold forsvandt.

Ifølge Thiesgaard blev oversættelsesarbejdet en omfattende omgang. Blandt andet skulle slogans og visuelle detaljer tilpasses dansk, og produktionen krævede ekstra præcision, fordi computeranimationen havde flere synlige læbebevægelser end klassisk animation. Et kendt eksempel er Buzz Lightyears catchphrase, der på amerikansk lyder ”To infinity and beyond”, og som efter flere forsøg endte som det rytmisk klingende “Mod det uendelige univers!”

Castingen samlede nogle af datidens stærkeste danske stemmer, og særligt bemærkelsesværdigt var det, at man fik castet Linie 3 til at spille hhv. Woody (Preben Kristensen), Buzz Lightyear (Thomas Eje) og Rex (Anders Bircow). Udover de tre garvede showfolk blev nogle af de centrale roller besat sådan her:

• Mr. Potatohed – John Hahn-Petersen: Udover at være kendt fra diverse film og serier, var John Hanh-Petersen også en garvet dubber i 1996 med mange store roller på cv’et: Peter Plys, Joakim von And, Fyrst Igor (Bubbibjørnene), Kloksworth og Mumifar.
• Bodil – Ann Hjort: Særligt kendt fra Nissebanden-julekalenderen, men allerede i starten af 90’erne var Ann også blevet en meget benyttet dubber i bl.a. Disney Sjov-serierne ‘Nøddepatruljen’, ‘Luftens Helte’ og ‘Max og Mule’, hvor hun excellerede som Sortepers hustru, Pia.
• Basse – Lasse Lunderskov: Med sine tv-programmer for børn havde Lasse Lunderskov tryllebundet ungdommen, inden han trak i sparegrisen Basses uniform. Inden da havde Lasse bl.a. været Walter i ‘Walter og Trofast’, Luigi i ‘Super Mario’ og Sebastian i ‘Den lille havfrue’-serien.

Derudover tog unge Andreas Hviid springet fra mild løveunge i rollen som Simba i ‘Løvernes konge’ fra 1994 til den diabolske legetøjsbøddel Svend.

Sangene af Randy Newman blev i den danske version sunget af Otto Brandenburg.

Thiesgaard fortæller også, hvordan Disney og Pixar leverede detaljerede karakterbeskrivelser til dubbingholdet. Her blev Woody for eksempel beskrevet som en figur, der gennemgår en udvikling fra selvsikker leder til sårbar rival og til sidst loyal ven – en psykologisk rejse, der skulle kunne høres i stemmeskuespillet.

“Black Friday” og kampen for filmens sjæl

Under udviklingen var Toy Story tæt på slet ikke at blive til noget. Ifølge Lars Thiesgaard – der i sin video videreformidler Pixars egne beretninger om produktionen – blev en tidlig version af filmen mødt med markant kritik fra Disney-ledelsen. I forsøget på at gøre historien mere “kantet” og voksen havde figurerne udviklet sig i en retning, hvor især Woody fremstod arrogant og direkte usympatisk. Humoren virkede hård, tonen kynisk, og den varme, som siden blev filmens kendetegn, var næsten forsvundet.

Fremvisningen for Disney blev et chok for Pixar-holdet. Produktionen blev sat på pause, og situationen var så alvorlig, at studiet ifølge senere interviews overvejede både nedskæringer og i værste fald at opgive projektet. Dagen blev siden kendt internt som “Black Friday”; et symbol på det øjeblik, hvor drømmen om verdens første fuldt computeranimerede spillefilm syntes at smuldre.

I stedet for at give op valgte Pixar heldigvis at kæmpe videre. På rekordtid blev manuskriptet skrevet om, karaktererne blødt op og relationen mellem Woody og Buzz gentænkt som en mere klassisk fortælling om rivalisering, sårbarhed og spirende venskab. Arbejdet foregik under intenst tidspres, hvor animatorer og forfattere arbejdede døgnet rundt for at redde projektet.

Da den nye version blev præsenteret for Disney blot to uger senere, var tonen stadig rå og ufærdig – men hjertet var tilbage. Det blev startskuddet til den endelige produktion af ‘Toy Story‘, som publikum senere forelskede sig i.

En sensation i dansk presse

Herhjemme blev filmen modtaget som noget helt særligt. Allerede før premieren skrev Kim Skotte i Det Fri Aktuelt, at Disney med filmen trådte ind i “en ny tidsalder” med verdens første fuldt computeranimerede spillefilm. Lanceringen blev understreget af en rekordstor distribution på 77 kopier – det største antal for en ny film i Danmark på det tidspunkt.

I Politiken beskrev Søren Vinterberg premieren som starten på “en ny tidsregning” i filmhistorien og kaldte filmen “historien om filmindustriens splinternye legetøj”. Samtidig blev forbindelsen til klassiske fortællinger om levende legetøj fra H.C. Andersen og E.T.A. Hoffmann fremhævet.

Anmelderne lagde dog ikke kun vægt på teknologien. I Berlingske Tidende fremhævede Ebbe Iversen, at filmens styrke først og fremmest lå i historien og figurerne. Instruktørens eget credo – at publikum husker karaktererne, ikke teknikken – blev citeret som en nøgle til succesen.

Mere folkelige anmeldelser var også begejstrede. I B.T. beskrev Palle Schmidt filmen som et “herligt eventyr” med vittige replikker og humor for både børn og voksne. Ekstra Bladets Paul-Jørgen Budtz kvitterede med fem stjerner og forudsagde, at computeranimationen ville tage “fusen på et begejstret dansk publikum i alle aldre”.

I opsamlende kulturstof noterede Politiken, at filmen havde “charmeret hele striben af dagbladsanmeldere”, mens Weekendavisens Bo Green Jensen mente, at publikum ville blive “spontant begejstret og dybt engageret – uanset om man er 40 eller 4 år”.

Et dansk generationsminde

Tre årtier senere står ’Toy Story’ stadig som et afgørende vendepunkt i animationshistorien. Filmen ændrede ikke bare branchen globalt, den blev også et markant kapitel i dansk dubbinghistorie, hvor et stjernespækket cast og en præcis, legende oversættelse gav os ikoniske replikker som “Du er et legetøj!”, “Du er en sørgelig lille mand, og jeg har ondt af dig” og “Jeg flyver ikke – jeg falder med stil” – replikker der stadig giver genlyd på tværs af generationer. 

Til sommer skrives endnu et kapitel i fortællingen om Woody, Buzz og deres venner. Det, der begyndte som en jaloux rivalisering på et børneværelse i midten af 90’erne, har i dag vokset sig til et verdensomspændende popkulturelt univers. Et univers, der – ligesom Buzz Lightyears ikoniske løfte – synes at række videre og videre.

For ’Toy Story’ var ikke bare starten på en ny teknologisk æra. Det var begyndelsen på en rejse mod det uendelige Toy Story-univers – og på en filmhistorisk milepæl, der stadig minder os om, at de største revolutioner ofte starter med en god historie… og et stykke legetøj, der får liv.

Se Lars Thiesgaard genenmgang af ‘Toy Story‘ her