Han er Kronk, Hulk, Agent Fortrolig og SvampeBobs franske fortæller. Men bag de dumme, stærke og selvoptagede figurer ligger et præcist skuespilhåndværk – og en alvorlig overbevisning om, at dubbing til børn ikke må reduceres til metervare. Mads M. Nielsen fortæller om den fejlslagne Kronk-casting, 27 år med Hulk, det nødvendige vanvid i SvampeBob og den rolle, der næsten var for svær at indspille.
Interviewet blev optaget den 7. august 2026.
Mads M. Nielsen kan uden problemer spille dum.
Han har gjort det som Kronk, den elskelige håndlanger med det store korpus og den begrænsede situationsfornemmelse. Han har gjort det som Larry Hummer i SvampeBob Firkant. Og han har gjort det som Hulk, når den grønne kæmpe har lagt de videnskabelige overvejelser fra sig og er gået direkte til at smadre – eller »smaske«, som det i en periode skulle hedde i Disneys version.
– Det er dejligt at være dum, siger han.
Men selve arbejdet er alt andet end dumt. Bag stemmerne ligger mere end 25 års erfaring, en skuespilleruddannelse, et liv i teatret og en minutiøs fornemmelse for timing, rytme og karakter. Og bag humoren ligger en alvor, som bliver tydelig, når samtalen falder på tempo, kunstig intelligens og kvaliteten i de produktioner, børn møder på streamingtjenesterne.
– Vi taler til børn. Det her, vi laver, er til børn. Det er faktisk vigtigt. Vi har et ansvar.
Et forkert brev og 50 kilo for lidt
Vejen ind i dubbingbranchen begyndte med en anbefaling fra vennen og skuespilleren Jens Jacob Tychsen.
Mads M. Nielsen havde allerede været forbi det daværende Sun Studio for at indtale en reklame som den gule M&M. Derfor kendte han både stedet og arbejdet en smule, da han blev inviteret til stemmeprøver på Kronk og en rolle i Lady og Vagabonden.
Han fik ingen af rollerne.
Til gengæld fik han ved en fejl et brev, hvor der stod, at han havde fået dem begge.
I en periode gik han derfor og ventede på telefonopkaldet, der skulle sætte arbejdet i gang. Først senere blev fejlen opdaget. Afslaget på Kronk var særligt frustrerende, fordi både instruktøren og en amerikansk repræsentant ifølge Nielsen var glade for hans prøve. Problemet var hans krop.
Originalstemmen Patrick Warburton var en stor mand, og de amerikanske beslutningstagere havde svært ved at forene den brede, muskuløse figur med en dansk skuespiller, der var omkring 50 kilo lettere.
– Instruktøren ville gerne have mig, men ham, der var sendt over fra Disney, ville ikke. Hvad kan man gøre, når man er 50 kilo for let?
I den oprindelige Kejserens nye flip blev Kronk derfor spillet af Jørgen Brorsen. Da figuren senere vendte tilbage i efterfølgeren Kejserens nye flip 2: Kronk’s nye flip og serien Kejserens nye skole, gik rollen til Mads M. Nielsen.
Inden da var han blevet godkendt som den selvoptagede Adonis i tv-serien om Herkules – en figur, hvis mangel på selvindsigt stadig taler til ham.
– Han var så dejligt selvoptaget, fuldstændig uden filter, møgforkælet og frygtelig.
Adonis gav ham også den replik, han stadig kalder sin yndlingsreplik. Mens figuren er ved at drukne, råber han på hjælp:
– Herkules! Red mig! Jeg er jo for smuk til at dø!
Et helt livs ubevidst forberedelse
At Mads M. Nielsen endte i skuespillet, var på én gang oplagt og noget, han selv forsøgte at undgå. Han er tredje generation i en skuespillerfamilie og blev uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1994. Egentlig drømte han om at blive filminstruktør, men under uddannelsen forelskede han sig i teaterfaget.
Tegnefilm, superhelte og stemmer havde imidlertid fulgt ham længe før skolen. Som barn boede han i en periode sammen med skuespilleren Dick Kaysø, der blandt andet lagde stemme til Anders And. Nielsen blev derfor vækket om morgenen og sendt i skole af en af verdens mest genkendelige stemmer.
Samtidig læste han Marvel-hæfter og brugte sine lommepenge på Hulk og Spider-Man. Dengang betragtede han det som underholdning. Senere gik det op for ham, at han også havde samlet viden om figurerne og deres universer.
– Jeg vidste ikke, da jeg var syv år og brugte 21 kroner på et Hulk- eller Spider-Man-blad, at jeg i virkeligheden var i gang med at studere.
Det samme gjaldt fascinationen af amerikanske stemmer og de dybe trailerstemmer fra 1980’erne. På skuespillerskolen blev han advaret om, at han røg for meget og skulle passe bedre på stemmen. Selv mente han, at han var i gang med at skabe sig en levevej med den.
– Den bliver nedbrudt og bygget op, siger han.
27 år med Hulk
Hulk var Mads M. Nielsens yndlingsfigur som barn. Senere fik han lov til at overtage stemmen efter Jens Jacob Tychsen, der ikke ønskede at fortsætte med de mange voldsomme råb.
Siden har Hulk fulgt Nielsen gennem omkring 27 år og adskillige Marvel-produktioner.
Det er ikke en stemme, han bare finder frem uden opvarmning. Den ligger dybt, men kræver samtidig fuld styrke, aggression og lydstyrke. Hvis han også skal spille teater om aftenen, sætter han en klar grænse for, hvor længe han kan indspille den grønne kæmpe.
– Jeg kan lave Hulk i to timer. Jeg kan også lave ham i tre-fire timer, og så kan jeg ikke sige mere den dag.
Rollen har ændret sig undervejs. I de ældre fortællinger var Bruce Banner og Hulk to tydeligt forskellige figurer: den tænksomme, videnskabelige Banner og den primitive, eksplosive Hulk. Det gav skuespilleren mulighed for at skifte mellem to udtryk. I nyere serier er Banner ofte trådt i baggrunden, mens Hulk er blevet klogere og mere talende.
Nielsen savner indimellem den gamle dobbelthed. Til gengæld har rollen givet ham en uventet autoritet uden for studiet.
I et teaterprojekt med skoleelever oplevede han, at almindelige formaninger ikke nødvendigvis skabte ro. Men da eleverne opdagede, at han var Hulk, ændrede stemningen sig. Et enkelt brøl kunne samle rummet.
– Jeg kunne skælde ud alt det, jeg ville. Men hvis Hulk skældte ud, var det noget andet.
SvampeBob skulle være mere vanvittig
Hvor Hulk kræver kraft, kræver SvampeBob Firkant noget andet: viljen til at slippe kontrollen.
Mads M. Nielsen har gennem mange år været seriens franske fortæller, oplæser af skilte, Larry Hummer og et større antal fisk, tilskuere og tilfældige borgere. Nogle af figurerne har manuskriptnavne som »hysterisk fisk 408«, fordi den samme animation bliver genbrugt, hver gang endnu en fisk går i panik.
I begyndelsen holdt skuespillerne sig tilbage. Der var en forestilling om, at dansk dubbing ikke måtte blive for højtråbende eller hysterisk. Men efter de første optagelser bad holdet om at få lov til at prøve igen – denne gang uden sikkerhedsnet.
– Vi fandt ud af, at det her kunne bære, at vi gik helt balalajka på det.
Alt, der stod skrevet på et skilt, blev læst højt. Tempoet blev skruet op, stemmerne blev større, og det danske hold fandt sin egen udgave af seriens absurde univers.
Nielsen fremhæver særligt Jens Jacob Tychsens SvampeBob som en mesterlig præstation. Da Nielsen selv engang blev spurgt, om han kunne afløse sin kollega ved et arrangement, advarede han om, at det ville være spild af tid. Han forsøgte alligevel – og resultatet bekræftede ham i, at stemmen ikke bare kunne efterlignes.
– Det var så ynkeligt at sidde og gøre det og ikke kunne. Jens Jacob havde den på mig bagefter: »Jeg har hørt din SvampeBob. Det var ikke godt.« Og det var virkelig dårligt.
For Nielsen er serien stadig ren arbejdsglæde. Han går sjældent fra en SvampeBob-optagelse uden at have fået et ukontrolleret grineflip.
Danmarksmesteren, der forlod standuppen
Humoren kommer ikke ud af ingenting. I 1993 vandt Mads M. Nielsen DM i stand-up. Alligevel blev han aldrig for alvor en del af den karrierevej, titlen kunne have åbnet.
Han var i gang med sin skuespilleruddannelse og blev mere optaget af teatrets samarbejde end af standuppens ensomhed. At blive præsenteret som danmarksmester gjorde heller ikke nødvendigvis arbejdet lettere: Når publikum ikke kendte ham, men allerede havde fået at vide, at han var landets bedste, blev almindeligt sjov pludselig ikke nok.
Erfaringen har han dog taget med ind i dubbingen. En vittighed skal ikke alene oversættes sprogligt. Den skal have en dansk rytme, en præcis timing og en levering, der får den til at virke i munden på figuren.
Og så har årene på scenen lært ham, at det sværeste ikke altid er de største stemmer. Nogle gange er den mest krævende opgave at holde noget tilbage.
Replikken, der næsten ikke kunne siges
Den følelsesmæssigt sværeste indspilning i karrieren var ikke et Hulk-brøl eller en hektisk komediescene. Det var en kort og nøgtern replik i den danske jubilæumsudgave af E.T.
Nielsen var selv barn, da Steven Spielbergs film kom frem. Ved den danske indspilning skulle han spille lægen, der erklærer E.T. død på operationsbordet.
Lægen måtte ikke være følelsesladet. Han skulle professionelt og tørt konstatere, at livet var væk. Men Nielsen sad med hele sin egen barndomsoplevelse af scenen i kroppen.
– Jeg måtte sige: »Undskyld, jeg bliver lige nødt til at samle mig, for jeg er følelsesmæssigt berørt af det her.« Det er lægen jo ikke.
Netop fraværet af følelser gjorde scenen vanskeligere. Hvis han havde fået lov til at følge sin egen reaktion, kunne den have fået afløb i stemmen. I stedet skulle han holde den tilbage og levere informationen klinisk.
Det er et godt billede på en side af dubbing, som let forsvinder bag de skøre stemmer: Skuespilleren skal ikke vise sin egen oplevelse af scenen, men finde figurens.
Rollen, han er mest stolt af
Hvis Mads M. Nielsen skal vælge én præstation, han er særligt stolt af, peger han på Agent Fortrolig i Pingvinerne fra Madagascar.
Den selvhøjtidelige agent leder organisationen Nordenvinden og fungerer som den alvorlige modspiller til de fire kaotiske pingviner. Originalstemmen tilhører Benedict Cumberbatch, og for Nielsen opstod der en særlig symbiose mellem figuren, originalskuespilleren, den danske tekst og arbejdet i studiet.
– Det hele gik op i en højere enhed. Det spillede bare.
Filmen vender han stadig tilbage til, når han og datteren har lyst til at grine. Rollen skilte sig ud fra Hulk og de mange brede komiske figurer, men bevarede et velkendt træk: arrogancen.
Det er også en af glæderne ved dubbing, fortæller han. Den danske skuespiller har originalstemmen i ørerne og får i praksis lov til at spille sammen med navne som Cumberbatch, David Bowie, Paul Newman og Malcolm McDowell – ikke ved at kopiere dem, men ved at lytte til deres rytme og bygge en dansk præstation ovenpå.
Børn fortjener mere end metervare
Når samtalen bevæger sig fra de store film til strømmen af serier på streamingtjenesterne, bliver Mads M. Nielsen mere alvorlig.
I biograffilm taler man om kvalitet, oplever han. Der er tid til at se scenen, lytte til originalen og vente med at afgive sit bud, til man forstår situationen. I den hurtige serieproduktion bliver arbejdet oftere målt på, hvor mange replikker der kan nås, og om afleveringsfristen bliver overholdt.
Han understreger, at instruktører, teknikere og skuespillere gerne vil levere kvalitet. Kritikken er rettet mod de økonomiske rammer, der kan gøre det vanskeligt.
– Der er en grund til, at Junglebogen holder den dag i dag. Det er kvalitet hele vejen igennem. Når det går op i en højere enhed, er det jo også kunst. Det har vores børn fortjent at få. De har ikke fortjent bare at få metervare.
Den samme bekymring præger hans syn på kunstig intelligens. Han forventer, at reklamespeaks bliver hårdt ramt, fordi det for en producent kan være billigere at trykke på en knap end at hyre et menneske. Dubbing er vanskeligere at automatisere, fordi humor, undertekst, pauser og intention skal forstås – ikke bare udtales.
Teknologien kan måske få Tom Cruise til at tale dansk med Tom Cruises egen stemme. Men den skal også kunne forstå, hvad han siger, hvorfor han holder pause, og hvornår en replik er ironisk.
– Det uventede kommer ikke til at ske. Den vil ikke sige noget, den ikke ved i forvejen.
For Nielsen ligger forskellen netop dér: I fejlen, overraskelsen, legen og det menneskelige valg, der får en figur til at leve. Det er den samme leg, han dyrkede med stemmer som barn, og som senere blev til et fag.
Hulk skal have sin tyngde. Agent Fortrolig skal være selvhøjtidelig. Den franske fortæller skal have ét ekstra lag accent. Og hysterisk fisk nummer 408 må aldrig lyde helt som nummer 402.
Det kan se fjollet ud udefra. Men det er ikke ligegyldigt.
Det er skuespil. Det er håndværk. Og når det lykkes, er det kunst for det publikum, der fortjener, at de voksne gør sig umage.
Om interviewet: Samtalen med Mads M. Nielsen blev optaget den 7. august 2026 af Kasper Nøraa og Johanne Schlünssen til podcasten Stemmen bag Stemmen.
Podcastvært og skribent på Stemmerne.dk
