Anbefaling: ‘Den glemte ø’ er værd at huske

DreamWorks sender to barndomsvenner ind i et eventyr med rødder i filippinske fortællinger. Fanny Leander Bornedal og Malaika Berenth Mosedane giver venskabet troværdighed i en vellykket dansk version af Den glemte ø, der har dansk premiere i dag.

Prisen for at komme hjem er minderne om ens bedste ven. Alle de oplevelser, der har gjort et andet menneske til en fortrolig, risikerer at forsvinde. Det er en ubehageligt god præmis for et animationseventyr. Og det er den, DreamWorks bygger Den glemte ø på.

Jo og Raissa har været venner siden barndommen og står nu foran at skulle hver sin vej efter skoletiden. Under fejringen af deres sidste aften sammen finder de en portal til øen Nakali, hvor væsner fra de filippinske fortællinger, de er vokset op med, bliver virkelige.

Her venter både hjælpere og fjender. Men hjemrejsen har en pris, som gør deres situation langt mere interessant end den sædvanlige kamp for at slippe ud af et fremmed eventyrland. De kan miste hele erindringen om deres venskab. Pludselig handler det også om, hvad der er tilbage af et menneske, når en vigtig del af dets historie bliver slettet.

Et eventyr om at vokse fra hinanden

Der ligger noget genkendeligt under den fantastiske præmis. Mange venskaber begynder i en hverdag, hvor man nærmest automatisk ser hinanden. Så kommer en flytning, en uddannelse eller et arbejde, og fællesskabet kræver noget andet end før. Afstanden mellem to venner kan opstå længe før flyttekasserne. Det er et godt udgangspunkt for en film, der også skal interessere voksne.

For Jo og Raissa falder den forandring sammen med en langt mere håndgribelig trussel. Øen gør frygten for at miste hinanden konkret. Den kobling mellem et stort eventyr og en almindelig menneskelig erfaring er en væsentlig grund til at være nysgerrig på filmen.

Bag den står manuskriptforfatterne og instruktørerne Joel Crawford og Januel Mercado, som også arbejdede sammen på Den bestøvlede kat og ønskestjernen. Deres eget venskab er en del af inspirationen.

I et interview med The AU Review fortæller de, at filmens jokes, musik og detaljer også er blevet til gennem minder fra familie, venner og kolleger. Crawford beskriver arbejdet som en slags tidskapsel. Det passer godt til en fortælling, hvor minderne selv er noget, hovedpersonerne skal kæmpe for at bevare.

»De danske stemmer får venskabet til at leve.«

Filippinske fortællinger og anime

Nakali har rødder i filippinsk folklore. For Mercado, der er filippinsk-amerikansk, og Crawford, hvis kone er fra Filippinerne, har kulturen en personlig betydning. Det giver baggrunden for deres valg af netop denne eventyrverden.

Filmens formsprog henter samtidig inspiration fra anime og håndtegnet animation, hvor forskellige tilbageblik får forskellige udtryk, fordi figurerne oplever og fortæller deres minder… forskelligt.

Det er en interessant måde at forbinde formen med historien på. Et minde er jo allerede en bearbejdning: Man lægger vægt på noget, springer andet over og giver måske sig selv en lidt flottere rolle. Animationens mulighed for at skifte udtryk passer oplagt til den idé.

Den danske version

De danske stemmer får venskabet til at leve. Det er en væsentlig grund til anbefalingen. Stemmerne er velvalgte, og både humoren og timingen fungerer rigtig godt på dansk.

Fanny Leander Bornedal og Malaika Berenth Mosedane lægger stemme til henholdsvis Jo og Raissa. Deres samspil gør det stærke venskab troværdigt. Man tror på, at de to har kendt hinanden siden barndommen, og dermed får risikoen for at miste hinanden også følelsesmæssig vægt.

Som Raww viser Allan Hyde både sit store skuespiltalent og sin sikre komiske timing. Han er et af de gode argumenter for at vælge filmen med dansk tale.

Annevig Schelde Ebbe er samtidig eminent som vampyrdæmonen Manang. Hendes præstation er endnu et eksempel på, hvor godt stemmerne passer til figurerne.

Humoren har fået velfungerende danske formuleringer, og replikkerne lander i den rigtige rytme. Oversættelsen og stemmeskuespillet arbejder sammen med billederne, så figurerne får liv på dansk. Det gør den danske udgave til et oplagt valg, også for voksne, der elsker animation.

Noget at tage med hjem

Den glemte ø samler et venskab under pres, filippinske fortællinger og en animationsform, der leger med erindringer. Det er en kombination med noget at tilbyde den popkulturinteresserede biografgænger, også hvis man kommer uden forhåndskendskab til mytologien.

Instruktørernes håb er ifølge interviewet med The AU Review, at publikum bagefter får lyst til at ringe til deres bedste ven. Det er en meget sympatisk ambition for et eventyr, hvor hjemkomsten kan koste netop den forbindelse.

Vores anbefaling er at se Den glemte ø (gerne med dansk tale). Og måske sammen med den ven, som allerede ved, hvorfor du griner, før du har forklaret vittigheden.