LAIKA Studio har aldrig tidligere lavet en større eller dyrere produktion end med den netop udgivne Wildwood. Forventningerne har været store fra omverdenen efter tidligere anmelderroste film som Coraline og Kubo and the Two Strings.
Filmen har været længe undervejs – faktisk mere end 16 år, hvilket må siges at være længe for en spillefilm. Produktionsbudgettet var eftersigende omkring 100 millioner dollars. Wildwood er instrueret af Travis Knight, og manuskriptforfatterne er Chris Butler, Colin Meloy og Carson Ellis.
De to sidstnævnte er skaberne af bogen af samme navn fra 2011, som filmen er baseret på. Colin stod for historien, mens Carson stod for illustrationerne i bogen.
En moden fortælling fra den dybe skov
Lad mig gøre det klart fra begyndelsen – Wildwood er ikke en film for små børn. Handlingen foregår i et klassisk skjult fantasy-univers, hvor den magiske verden lever tæt på vores egen, men den er skjult dybt inde i en magisk skov.
Vores hovedperson Prue (spillet af Peyton Elizabeth Lee) vokser op i, hvad der tilsyneladende er en lettere alternativ familie, i byen Portland, Oregon. Hendes opvækst gør, at hun længes efter frihed til at udforske verden og sig selv, som de fleste teenagere nu engang gør. En dag fortryder hun dog sit valg om at tage sin lillebror med ud i byen, da en flok krager kidnapper hendes lillebror Mac.
Herfra begynder hendes jagt på at få sin lillebror tilbage. Sporene fører hende ind i “Det uigennemtrængelige vildnis”, som er et mytisk sted, som hendes forældre har advaret hende om. Sammen med sin uventede følgesvend Curtis (Jacob Tremblay), finder de af uventede årsager en vej ind i skoven.
Verdenen er magisk, fyldt med skovens dyr, som alle kan tale og har opdelt sig i forskellige fraktioner og byer. Fuglene føler sig ophøjede, menneskene forsøger at pådutte bureaukrati, og ulvene forsøger at tilrane sig mere magt. Dyrene kæmper til stadighed med deres dyriske instinkter, hvilket fører til både konflikter og kontroverser, da vi kan se hvordan de forsøger at etablere et mere civiliseret samfund i skoven.
Sammen må de to teenagere navigere i en verden, som er fyldt med politiske og sociale intriger, samtidig med at de fortsætter jagten på Prues lillebror. Under deres færd får de uventede venner i form af en ugle, ørn og en rotte – men de skaber sig i den grad også fjender.
Enkedronningen Alexandra (Carey Mulligan) bliver vores hovedpersoners ærkefjende. Hun er historiens omdrejningspunkt i den forstand, at fortællingen både starter og slutter med hendes egen personlige historie. Jeg vil ikke spolere for meget af historien, men
Historien i Wildwood er ikke blot en fantasy-fortælling, som spiller på de magiske elementer. Der er en høj grad af tematikker og mere voksne dilemmaer, som filmer forsøger at udforske og undersøge. Undervejs er der både vold, død, og ofringer, alt sammen noget som gør, at filmen appellerer til et mere modent publikum.
Hårdt arbejde betaler sig
De fleste anmeldelser nævner det, og jeg kan ganske enkelt ikke komme uden om det; ja, Wildwood er en af de smukkeste film, jeg nogensinde har set.
Under filmen glemmer man helt, at det er en stop-motion film, som man kigger på og ikke et bevægeligt kunstværk i fuld flor. Bevægelserne, mimikken i karakterernes ansigter, og i særdeleshed de smukke landskaber, er så flotte, at hvert enkelt billede kunne være et portræt i sig selv.
136 filmsets, så mange håndlavede landskaber, huse, stier, veje, ja selv de enkelte blade, blev der lavet til denne film. Der er kælet for detaljer i hver eneste scene, om det så er plakater på Prues værelse, eller små detaljer i papirstakken på guvernørens kontor. Et godt råd – kig dig omkring, når du ser filmen.
Karaktererne er derudover meget forskellige. Intet mindre end 231 dukker blev der lavet til filmen, med omkring 142.000 forskellige ansigtsudtryk. Ørnen i filmen er derudover lavet af intet mindre end 3800 håndlavede fjer – sikke et stykke arbejde!
Alt dette er dog bare tal, som ikke er meget værd, hvis ikke kvaliteten følger med. Det gør den heldigvis i Wildwoods tilfælde. Projektet ender ud i en helhed, som ganske enkelt bare fungerer. Der skal lyde den største ros til hele holdet bag det visuelle udtryk, lige fra håndværkerne til designerne og op til ledelsen.
Den dybe, dunkle skov suger dig ind
På trods af, at jeg så filmen efter en lang arbejdsdag med efterfølgende trafikkaos hen til biografen, formåede filmen straks at suge mig ind i et nyt univers, hvor jeg glemte verdenen udenfor.
Først var det de smukke scener, som drog mig væk. Efterhånden som filmen skred frem, var det dog i lige så høj grad de spændende karakterer og den gode historie, som førte mig ind i skoven og væk fra hverdagen.
Noget af det, som filmen gør bedst, er den fortælling. Ikke fordi den er banebrydende, måske nærmere det modsatte. Præmissen for fortællingen er simpel, men personlig og relaterbar. Alle har prøvet at miste nogen, som de ville ønske de kunne få tilbage. Alle har prøvet at gøre sit bedste, men alligevel ikke være god nok. Alle har drømt om at være en anden version af sig selv, men været for bange til at gøre noget ved det.
På trods af de mange karakterer, kommer de alle til udtryk tydeligt gennem deres handlinger, fremfor deres ord – noget mange andre moderne filmatiseringer kunne lære noget af.
Filmens gennemgående tema er kærlighed – på godt og ondt. Kærlighed er det der driver os til mange af de bedste beslutninger i vores liv, men der er samtidig en skyggeside af kærligheden; nemlig den, som får os til at træffe desperate og til tider direkte onde valg. Wildwood pendulerer konstant mellem de to sider for sine karakterer, hvilket skaber en dynamik hvor man altid forstår de valg der bliver truffet, om man så er enig eller ej.
Ikke nok med, at den enkelte karakter har sin berettigelse, så giver de også hinanden værdi. Scenerne er ikke bygget op omkring tilfældigheder og påfund fra instruktørens side, men interaktioner mellem karaktererne der giver mening og bevæger filmens plot fremad.
Tilbage sidder man og kan ikke andet end at nyde historien der bliver fortalt. Vores hovedperson bliver voksen og lærer om ansvar, mod, og kærlighed. Curtis finder ud af, at man kan mere end man tror, men at man skal gøre det på sin egen måde.
Konklusion
Wildwood er fortællingen om hvad der sker, når mennesker forsøger at skabe kontrol, reguleringer og menneskelig morale over det, som i sin natur er vildt, uforandret og ikke kan tæmmes.
Det er en historie, som gennem sine fortryllende landskaber og gribende historier, formår at skabe noget som er sit helt eget. Aldrig før har jeg set stop-motion på dette niveau kvalitetsmæssigt, men samtidig er filmen helt i top, når det kommer til udbytte af følelser og action.
Der er intet overflødigt i Wildwood. Fortællingen er renset for overflødigheder, holder sit fokus på sin kernefortælling og karakterer, og formår at skabe en sammenhængende film, som jeg vil huske i meget lang tid.
LAIKA har efter min bedste overbevisning lavet et mesterstykke. Det er en film og en verden, jeg meget gerne vender tilbage til – og meget gerne meget snart. Anbefalingen herfra er, at se den i biografen så snart du kan, filmen fortjener det store lærred!
Filmen kan ses i danske biografer netop nu. Filmen er kun udgivet med engelsk tale.
Redaktør og skribent på Stemmerne.dk
