Der findes historier fra animationsverdenen, som næsten lyder for vilde til at være sande; Fortællingen om Toy Story 2 er en af dem. Midt under produktionen af den længe ventede efterfølger, var Pixar kun få klik fra at miste flere års arbejde.

Det, der begyndte som en almindelig arbejdsdag, udviklede sig til et sandt mareridt – og selv da katastrofen var afværget, ventede endnu en overraskelse.

Fra VHS-udgivelse til det store lærred

Efter den enorme succes med Toy Story i 1995 stod det hurtigt klart, at Woody, Buzz Lightyear og resten af legetøjet skulle vende tilbage. Oprindeligt var Toy Story 2 dog slet ikke tænkt som en biograffilm. Den skulle udgives direkte på VHS, hvilket på det tidspunkt var normalt for Disney-efterfølgere.

Efterhånden som Pixar arbejdede på filmen, blev kvaliteten så høj, at Disney besluttede, at den fortjente en rigtig biografpremiere. Beslutningen betød samtidig, at filmen skulle udvides og forbedres betydeligt, samtidig med at den allerede havde en stram tidsplan.

Premieren blev fastsat til den 24. november 1999 i USA. Det gav holdet under et år til at færdiggøre en langt større film, end de oprindeligt havde planlagt. Medarbejderne var pressede og levede praktisk talt på deres kontorplads i hele perioden.

Ingen vidste dog, at den største udfordring endnu ikke var mødt.

Dødens kommando

En dag i 1998 skulle en medarbejder rydde op i nogle filer på Pixars servere. Ved en fejl blev en kommando kørt (rm -rf *), som begyndte at slette enorme dele af Toy Story 2-projektets filer.

Først opdagede medarbejderne blot, at enkelte filer forsvandt. Kort efter kunne de se karaktermodeller, animationer og scener forsvinde foran øjnene på dem. Woody, Buzz og resten af filmens indhold blev ganske enkelt slettet én fil ad gangen.

Panikken bredte sig hurtigt.

Nogen forsøgte straks at stoppe processen, men skaden var allerede sket i løbet af få minutter. Omkring 90 procent af filmens produktionsdata var blevet slettet fra hovedserveren!

Normalt ville en sikkerhedskopi redde situationen. Men da holdet forsøgte at hente backup’en, opdagede de noget endnu værre: den automatiske backup havde ikke fungeret korrekt i flere uger. Den kopi, de havde regnet med kunne redde dem, var næsten ubrugelig.

På få minutter så det ud til, at flere års arbejde var gået tabt.

Du har en ven i barsel

Mens alle forsøgte at finde en løsning, kom en enkelt medarbejder i tanke om noget afgørende.

Den tekniske direktør Galyn Susman arbejdede hjemmefra en stor del af tiden, fordi hun netop var blevet mor. Derfor havde hun en næsten komplet kopi af filmen liggende på sin arbejdscomputer hjemme i huset.

Computeren skulle tilbage til studiet, og den blev behandlet som var den lavet af det fineste glas.

Den blev forsigtigt pakket ind, lagt bag i en bil og kørt tilbage til Pixar uden at tage unødige chancer. Ingen ønskede at risikere, at harddisken blev beskadiget under transporten.

Da computeren blev koblet til studiets systemer, kunne lettelsen brede sig. Den lokale kopi indeholdt langt størstedelen af projektet, og Pixar kunne genskabe næsten alt det arbejde, de troede var forsvundet.

Historien er siden blevet en legende i animationsbranchen og bruges ofte som et eksempel på, hvor vigtigt det er at have fungerende sikkerhedskopier.

Fra lossepladsen til skraldespanden

Man skulle tro, at redningen af filerne betød, at katastrofen var afværget.

Men virkeligheden var mere kompliceret.

Kort tid efter besluttede Pixars ledelse – med den tilbagevendte John Lasseter i spidsen – at den version af Toy Story 2, som animatorerne havde arbejdet på, simpelthen ikke var god nok. Historien fungerede ikke, karaktererne manglede udvikling, og filmen levede ikke op til studiets egne standarder.

Lasseter traf derfor en drastisk beslutning.

Næsten hele filmen skulle laves om. Mange scener blev kasseret, handlingen blev ændret markant, og store dele af animationen måtte laves om fra bunden. Kun enkelte elementer og idéer overlevede til den færdige film.

Resultatet blev, at størstedelen af det materiale, Pixar havde kæmpet så hårdt for at redde fra den utilsigtede sletning, alligevel aldrig endte i biograferne.

Absurditeten var fuldendt: Først reddede medarbejderne filmen fra total udslettelse – og bagefter valgte studiet selv at kassere det meste af den.

Men måske var netop denne baggrundshistorie en af årsagerne til, at Toy Story 2 blev den succes, den gjorde. Filmen fik strålende anmeldelser, blev en kæmpe publikumssucces og regnes i dag af mange som en af de bedste animationsfilm nogensinde.

Historien om den næsten slettede film lever derfor videre som en af de mest utrolige fortællinger fra Hollywood. En påmindelse om, at selv de største katastrofer nogle gange kan ende med at skabe mesterværker.