Ved Disney fanbegivenheden D23 i Californien, blev de første detaljer om filmen præsenteret, og her fik publikum blandt andet et første kig på Anna og Kristoffs store dag. Frost 3 får derudover dansk biografpremiere den 24. november 2027.
Kirkeklokkerne ringer – denne gang for kærligheden
Efter flere års romantiske forviklinger ser det nu ud til, at Anna og Kristoffer endelig tager det næste store skridt i deres forhold.
I Frost 3 skal parret giftes, og brylluppet ser ud til at blive en central del af filmens begyndelse. Det betyder samtidig, at Anna går fra titel prinsesse til dronning.
Kristoffer vender naturligvis også tilbage, og Jonathan Groff lægger igen stemme til den populære ismand, og nu kommende prins, Kristoffer. Kristen Bell vender tilbage som Anna, mens Idina Menzel og Josh Gad igen kan høres som henholdsvis Elsa og Olaf.
De danske stemmer er ikke bekræftet endnu, men vi må antage, at det ligeledes bliver et gensyn med blandt andet Maria Lucia, Kristine Yde, Marting Brygmann, og mange flere.

Olaf går i en ny retning
Det er dog ikke kun Anna og Kristoffer, der får romantik i sit liv.
Den elskelige snemand Olaf kommer nemlig også til at opleve kærligheden. I forbindelse med præsentationen af filmen blev en ny figur ved navn Samantha introduceret. Det ligner, at hun skal fungerer som Olafs kærlighedsinteresse.
Josh Gad, der igen lægger stemme til Olaf, præsenterede blandt andet en ny sang fra filmen med titlen “Ooooh, Samantha”. Det lyder dermed til, at Olaf får en noget mere romantisk rolle i den kommende film.
Det bliver interessant at se, hvordan Disney vælger at fortælle historien om Olafs første forelskelse. Figuren har siden den første Frost været kendt for sin barnlige og uskyldige tilgang til kærlighed, så hans nye romantiske eventyr må forventes blive en af filmens humoristiske historier.
En ny skygge lurer
Bryllup og kærlighed er dog ikke det eneste, der venter Anna, Elsa, Kristoff og Olaf.
Frost 3 introducerer nemlig også en ny trussel. Disney viste under D23 de første billeder fra filmen, hvor en mystisk kvindelig figur bliver præsenteret som en ny og magtfuld modstander.
Samtidig ser det ud til, at Elsa igen bliver trukket ind i et større magisk mysterium. I det viste materiale opdager hun blandt andet en mystisk iskrystal, som leder til en portal og en ukendt figur.
Præcis hvem den nye skurk er, og hvad hun vil med Elsa og kongeriget Arendal, holder Disney fortsat tæt ind til kroppen.
Nye sange fra de samme folk
Der bliver naturligvis også masser af musik i Frost 3.
Kristen Anderson-Lopez og Robert Lopez, som stod bag musikken til de to første film, vender tilbage. Under D23 blev flere af de nye sange præsenteret, og både Kristen Bell, Idina Menzel og Josh Gad optrådte med musik fra den kommende film.
Dermed er der lagt op til endnu en omgang Disney-sange, som potentielt kan få svært ved at slippe ud af hovedet. Mon de har skabt den næste landeplage i form af en ny “Lad det ske”?
Det sidste kapitel er ikke skrevet endnu
Hvis du allerede nu tænker på, hvorvidt Frost 3 bliver afslutningen på historien om Anna og Elsa, så er det ikke tilfældet.
Disney har nemlig allerede bekræftet, at en fjerde Frost-film er under udvikling. Den kommende tredje film bliver derfor endnu et kapitel i en franchise, der har udviklet sig til en af Disneys største animationssucceser.
Filmserien er ganske enkelt for populær og indtjenene til, at man kan stoppe produktionen af flere film, på nuværende tidspunkt.
Frost 3 får efter planen premiere i biograferne 24. november 2027.