PAW Patrol: Dino Movie – Første trailer er udgivet

Den officielle trailer til PAW Patrol: The Dino Movie er blevet offentliggjort af Spin Master og Paramount.
pawpatrolbanner1
©Paramount Pictures

Den 14. august i år bliver Ryder og de andre hvalpe sendt af sted på deres hidtil største eventyr. Den tredje biograffilm i rækken om de populære redningshunde lover både dinosaurer, vulkanudbrud og nye karakterer – alt sammen på en afsides ø.

Dinosaurer og en helt ny bekendt

Traileren viser især den populære figur Rex, som får en langt større rolle end tidligere. Rex fungerer som guide på den dinosaurfyldte ø og hjælper hvalpene i kampen mod Humdinger, der udløser et vulkanudbrud under sin jagt på værdifulde diamanter. Historien lægger samtidig vægt på inklusion og selvtillid, da Rex bruger sin erfaring til at hjælpe Marshall med at overvinde sin usikkerhed.

For danske PAW Patrol-fans bliver det derfor interessant at se, om de velkendte danske stemmer vender tilbage, når den officielle danske trailer og rolleliste offentliggøres senere på året. Indtil videre peger alt på, at den danske version vil satse på genkendelighed og kontinuitet frem for store kendisnavne.

De danske navne forventes at vende tilbage

Selvom den officielle danske rolleliste endnu ikke er offentliggjort, peger erfaringerne fra de tidligere PAW Patrol-film på, at distributøren typisk genbruger de etablerede danske stemmer. Derfor er det sandsynligt, at danske biografgængere igen kommer til at høre Mathias Hartmann Niclasen som Ryder, Pelle Falk Krusbæk som Chase, Iris Mealor Olsen som Marshall, Thit Aaberg som Skye, Oscar Dietz som Rubble, Conrad Valdemar Bengtsson som Rocky, og Sigurd Philip Dalgas som Zuma når filmen får premiere i august 2026.

En af filmens vigtigste figurer er Rex, en dinosaur-ekspert, som har levet blandt øens dinosaurer i årevis. Rollen spilles af Hayden Chemberlen på engelsk, men der findes ikke en officiel dansk filmstemme at sammenligne med.

Skurken Borgmester Humdinger vender naturligvis også tilbage. I den engelske version er det endnu engang Ron Pardo, der lægger stemme til den selvoptagede borgmester. I Danmark har Bjarne Antonisen tidligere stået for rollen, og han må anses som den mest sandsynlige kandidat til at vende tilbage i den danske version af PAW Patrol: The Dino Movie.

Traileren til den kommende film kan ses nedenfor:

Læs også: