“The Rock” bekræfter Vaiana 3

Det er ikke en stor overraskelse, men nu er det bekræftet fra en af hovedpersonerne selv. Disney arbejder på tredje installation i Vaiana-franchisen.
dwayne-johnson-maui-1920x1080-26739
©Disney Animation Studios

Disney ser ud til at udvide Vaiana-universet endnu en gang. Ifølge skuespilleren Dwayne Johnson er en tredje animeret Vaiana-film under udvikling hos animationsgiganten.

Johnson afslørede nyheden under en pressebegivenhed i forbindelse med premieren på Disneys kommende live-action-version af Vaiana. Her fortalte han, at studiet allerede har indledt arbejdet med en ny animeret fortsættelse, mens fokus i øjeblikket fortsat er rettet mod lanceringen af spillefilmsudgaven.

Der er endnu ikke offentliggjort detaljer om handlingen eller en forventet premieredato. Johnson oplyste dog, at manuskriptforfatterne Jared Bush og Dana Ledoux Miller vender tilbage til projektet. De har tidligere været centrale kreative kræfter bag franchisen.

Den oprindelige animerede Vaiana havde premiere i 2016 og blev en stor international succes med sin fortælling om den eventyrlystne havsejler og halvguden Maui. Efterfølgeren, Vaiana 2, udkom i 2024 og blev oprindeligt udviklet som en tv-serie, før projektet blev omdannet til en biograffilm.

På trods af en besværlig udvikling, blev Vaiana 2 en massiv kommerciel succes, nøjagtig som den første film. Derfor kommer det ikke som en overraskelse, at der kommer flere film i serien.

Samtidig gør Disney klar til premieren på live-action-versionen af Vaiana, hvor Dwayne Johnson igen spiller Maui, mens Catherine Laga’aia overtager hovedrollen som Vaiana. Filmen får dansk premiere den 9. juli 2026.

Disney har endnu ikke officielt annonceret den tredje animerede film, men Johnsons udmelding peger på, at studiet fortsat satser massivt på en af sine mest succesfulde animationsfranchises.

Læs også: