Kulturministeren vil forbyde deling af realistiske AI-efterligninger af stemmer og udseende uden samtykke. Skuespillere får en særlig beskyttelse af deres præstationer, og det kan få betydning for de danske dubbere.
Kunstig intelligens kan i dag kopiere en stemme ud fra få minutters lydoptagelse. For danske dubbere, der bruger stemmen som arbejdsredskab, er det ikke en fjern fremtid. Nu skal en ny lov sætte grænser.
Torsdag den 8. oktober fremsatte kulturminister Zenia Stampe (R) et lovforslag, der ændrer ophavsretsloven. Det skal være ulovligt at dele virkelighedstro digitale efterligninger af en persons udseende eller stemme uden samtykke. Lovforslaget bygger på en bred politisk aftale fra juni 2025.
– Med kunstig intelligens kan man skabe manipulerede videoer og billeder med få klik og dele det på sociale medier. Det kan føre til misinformation og skabe tvivl om, hvad der er ægte, siger Zenia Stampe til Ritzau.
Ministeren har selv været udsat
Kulturministeren har oplevet problemet på egen krop. Et billede fra hendes profil blev lavet om til en video, hvor det så ud, som om hun sagde noget, hun aldrig havde sagt.
– Jeg synes, det er meget grænseoverskridende at se min egen krop, mit eget ansigt og endda et billede, jeg selv har taget, blive manipuleret til noget, som så alligevel slet ikke er mig, og som jo i værste fald kan blive opfattet som mig, siger hun.
Særlig beskyttelse til skuespillerne
For Stemmerne.dk’s læsere er den vigtigste del af lovforslaget den beskyttelse, der gælder for udøvende kunstnere. Kunstnere beskyttes ikke kun mod efterligninger af deres stemme og udseende. Beskyttelsen gælder også realistiske digitale efterligninger af deres fremførelser og præstationer, når de deles uden samtykke.
Det kan få betydning for dubbingbranchen. Loven beskytter ikke kun en stemme generelt, men også den konkrete præstation, for eksempel den særlige måde, en skuespiller har givet en tegnefilmsfigur liv på. Ifølge Kulturministeriet gælder beskyttelsen også præstationer, der ikke i sig selv er kunstneriske værker, som for eksempel improvisationer.
Grænsen til satire bliver svær
Lovforslaget indeholder en undtagelse for karikatur, parodi, satire og kritik af magthavere og samfund. Her kan realistiske efterligninger i visse tilfælde deles uden samtykke. Undtagelsen gælder dog ikke misinformation, der konkret kan skade andres rettigheder eller væsentlige interesser alvorligt eller bringe liv eller ejendom i fare.
Ministeren medgiver, at grænsen bliver svær at trække. Hun mener, at det i sidste ende er domstolene, der skal afgøre, om der er tale om satire, eller om satire bruges som undskyldning for noget ulovligt.
– Det bliver da svært, men omvendt har jeg også respekt for, at vi har en meget stærk tradition for satire i Danmark, siger hun.
Platformene skal handle hurtigt
Et centralt mål med loven er at få sociale medier og andre platforme til hurtigt at fjerne ulovlige digitale efterligninger.
– Et af de vigtigste mål med lovforslaget er at få techgiganterne til at pille det manipulerede indhold ned hurtigt, siger Zenia Stampe i Kulturministeriets pressemeddelelse.
Hun håber, at loven træder i kraft allerede ved årsskiftet.
Ikke første skridt for branchen
AI-stemmer er ikke et nyt emne for danske skuespillere. I december 2024 indgik Dansk Skuespillerforbund en aftale med Storytel, der ejer Mofibo, om betaling til medlemmer, hvis digitale stemmekloner bruges i lydbøger. Forbundet kaldte selv aftalen den første af sin slags.
Der er stadig spørgsmål, som lovforslaget ikke besvarer. Hvad sker der med de mange timers optagelser, danske dubbere allerede har lavet? Og hvem skal holde øje med, om deres stemmer bliver kopieret? Stemmerne.dk følger lovforslaget gennem Folketinget.





